Kategoriarkiv: Fisk

Skindstegt kulmule, pasta og safransauce

Denne dejlige ret er bare en ret du er nødt til at prøve.

Ingredienser til 4 personer:

ca. 1 kilo kulmule med skind

1 potte dild

Lidt salt

olie til stegning

Finpuds fisken og skær den i portionsstørrelser og drys med salt. Lad den hvile i en halv times tid, eller til 17 minutter før servering.

Tag en pande og varm den godt. Kom olie på panden og vent i 30 sekunder. Læg fisken på panden og steg kun på skindsiden. Når denne side er sprød. Læg fisken på en bageplade med bagepapir og sæt den i ovnen ved 180 grader i 7 minutter eller til en kernetemperatur på 50 grader.

Tag dem ud af ovnen og drys med rigeligt hakket dild.

Safransacue:

1 lille løg

en smule safrantråde

1 dl. fløde

1 dl. vand

½ terning af hønsebouillon.

1 klat smør

Hæld vendet i en lille skål. Put safrantrådene i vandet og lad det stå. Pil og hak løget fint.

Put smørret i en lille gryde og lad det smelte. Sauter løget og tilsæt bouillonterningen samt vandet med safran trådene.

Lad det koge et par minutter.  Tilsæt så fløden og lad det koge lidt ind.

Hold saucen varm til servering.

Garniture: 

300 gr Jordskokker

Rengør jordskokkerne og skær dem i tynde skiver. Steg dem på en varm pande med olie til de er gyldne.

250 gr. Champignon

Rengør svampene og steg dem i lidt smør på en varm pande.

3 stk. forårsløg

6 cherrytomater

Skær forårsløg i tynde skiver og tomaterne i halve.

Sauter dem kort på en meget varm pande med olivenolie.

Pasta

500 gr. frisk pasta efter eget valg.

Koges som anvist på pakken.

Servering

Anret fisken midt på tallerkenen hæld lidt sauce på.

læg garnituren omkring fisken. Læg pasta på saucen og skær evt lidt citron og læg ved.

Velbekomme og god fornøjelse.

 

 

Laks med spidskålsalat og dejlige kartofler

13329073_1709449209309599_943602427_n

Prøv denne smagfulde ret og ovenikøbet er meget nem at lave.

Til 4 personer skal du bruge:

4 lakse steaks

600 gram nye kartofler

1 sommerspidskål

1 æble

lidt dild

2 dl. græskyoghurt

½ spsk dijon sennep

½ spsk sød sennep.

Start med at gøre dine kartofler rene for jord. Skær dem i halve og læg dem i en bradepande med bagepapir. Drys lidt salt på og en smule olie. Vend det godt sammen. Bages i ovnen ved 180 grader i ca 20 minutter. Tjek dem en gang i mellem. De må IKKE få for meget.

sæt også lakse stykkerne på en bageplade med bagepapir. Drys med lidt salt. Tilberedes i ovnen ved 180 grader i ca. 8 minutter (kerne temperatur på 50 grader.). HOVSA, reglerne siger vist at fisk skal have minimum 60 grader. Ja ja ja…. det gør jeg bare ikke. Du får den bedste spisekvalitet ved 50 grader og der er ingen farlige bakterier eller parasitter der overlever denne tilberedning.

Til Salaten snitter du spidskålen i tynde strimler. Fjerner kærnehuset i æblet og skære det i fine tern. Finhak dilden. Bland græsk yoghurt og de to gange sennep i en skål og smag til med salt. vend grøntsagerne i.

WUPTI, nu har du en lækker ret. Anret gerne som jeg har gjort det.

Rigtig god fornøjelse og velbekomme.

Fish Fingers med asiatisk salat og sursød sauce

13129475_299266150405083_1005414100_n

Fish Fingers med asiatisk salat og sursød sauce

Man skal da have lov engang imellem at smæske sig i “fastfood”. MEN hvorfor så ikke lave det selv. Mange tænker de ikke gider, men fordele er mange.

De alt overskyggende fordele er at ved at tilberede din mad selv, er at du ved hvilke tilsætningsstoffer der er i maden, eller retter sagt, hvilke tilsætningsstoffer der IKKE er i din mad. Kig engang på de færdig retter du har til at stå i skabet, eller på nogle af dem der sælges i supermarkederne. Kig på varedeklarationen. Der er mange ting i, du aldrig selv kunne finde på at komme i. Ud over dette får du som regel alt for meget salt og sukker i færdigvarerne.

NÅ, vi skal videre.

Denne ret er bare dejlig. Mere er der ikke at sige om den.

Du skal bruge til 4 personer

600 gram hvid fisk. (jeg brugte torske ryg)

Til Panering: hvedemel, 2 sammenpisket æg og noget rasp.

Til salaten brugte jeg:

200 gram Spidskål

150 gram gulerod

1 squash

1 gul peberfrugt

1 rød peberfrugt

1 lille bakke sukkerærter

2 spsk fishsauce

1 spsk soya

1 spsk riseddike (eller alm. vineddike)

1½ spsk sukker

Til Sursød saucen brugte jeg:

½ dl. eddike

½ dl. sukker

1 ds (af de små) tomat koncentrat.

Du gør følgende.

Skær fisken på langs og vend dem i først mel, så æg og til sidst rasp. Læg dem på en tallerken. Varm en pande og kom olie på (rigelige med olie). Brun “fingrene” på alle sider. Læg dem i et ildfast fad og steg dem færdig i ovnen ved 180 grader i 7 minutter.

Salaten:

Skær spidskål i ultra tynde strimler. Skræl gulrødderne og skærm dem i tynde strimler. På samme måde skæres squash og peberfrugter. Put det hele i en skål og kom de våde ingredienser samt sukker i en anden lille skål. Når disse er blandet godt hældes de over grøntsagerne.

Sursød sauce.

Kom eddike og sukker i en gryde og kog det op. Tilsæt tomatkoncentraten. Smag til med sukker og salt.

Server eventuelt retten med et godt stykke brød.

God fornøjelse og velbekomme.

Rejer indbagte i Orly dej

Indbagte rejer

20160319_185601

Disse lækre rejer er nok ikke de sundeste, men de er dælme gode. Frisklavet og sprøde er de stærkt vanedannende. Prøv dem.

Opskriften på dejen, giver en for stor mængde, men det er svært at lave mindre. Du kan gemme dejen en dag eller to i køleskabet, men “luften” går lidt af dejen. Du kan bruge dejen til alt indbagt, så som løgringe, kyllingestykker, grønsager m.m.

Du skal bruge:

250 gr. Mel

1 æg

2 dl. Øl

1 dl. Lunken vand

½ dl. Olie

Salt og sukker

2 piskede æggehvider

Rejer

Rapsolie

Mel, æg, øl, vand, olie samt salt og sukker piskes sammen til en glat dej. Hviler 1 time, hvorefter de stiftpiskede hvider vendes i.

20160319_172516

 

 

 

Rejer dyppes i dejen og friteres i masser af olie.

Prøv dem sammen med thai-mad.

Velbekomme

 

 

Paneret torsk

Lækker ret med Torsk 

12383505_842837032509580_1571916994_n

Jeg har lavet denne ret på mit arbejde, som viste sig at være en stor succes. Derfor skal du naturligvis have muligheden for at lave den selv.

Jeg brugte:

Fersk torsk (ryg eller filet)

æg

mel

karry, salt og havreklid

Bage kartoffel

olie salt

Salat

Syltet græskar

Græsk yoghurt

frisk dils

Frisk purløg

Frisk persille

Kuvert brød

Tag fisken og skær den i portions størrelser. Drys med salt og stil dem køligt. Saltet gør at du binder væsken i fisken, således at den efter tilberedning vil være dejlig saftig.

Kartofler

Skær kartoflerne i tern og læg dem i en bradepande beklædt med bagepapir. Vend kartoflerne med olie og drys med salt. Bag dem i ovnen ved 190 grader i ca. 35 minutter. Vend dem gerne undervejs.

Salat

Find din ynglings salat og skyl den. Mix den med noget syrligt. Jeg brugte syltede græskar, som vores elev har lavet. Det er blot en hokkaido græskar der  bliver skrællet og kerne fjernes. Herefter koges en syltelage af eddike, sukker, anis og andet sjovt. Når lagen koger og sukkeret er smeltet lægges tynde skiver af græskaren i lagen og koger et par minutter. Herefter hældes hele mollevitten på glas med tætsluttede låg.

Du kan naturligvis bruge andet end dette til din salat. Kig på hylderne i supermarkedet. De har et stort udvalg spændende sylte ting, hvis du endnu ikke er klar til at kaste dig ind i sylteverdenen.

Bland salaten og stil den til side indtil spisning.

Dressing

Tag krydderurterne og skyl dem grundigt. Slyng dem tørre og hak dem fint. Bland dem i den græske yoghurt. Smag til med salt. Gem til spisning.

Panering af fisken12328461_1258143560868769_1663693415_n

Tag fisk ud fra køl. Vend dem i mel, sam
menpisket æg, og til sidst havreklid der er blandet med karry. Tag en pande der passer i
størrelse. Varm den godt. Hæld olie og kom også en god klat smør på. Når smørret er holdt op med at bruse lægger du fisk

en på og steger dem gylden som på dette billede.

Når fisken er stegt færdig, (50 grader i centrum temperatur),
anretter du tallerkenerne som ovenstående billede. Jeg serverede kuvertbrød til, Da jeg synes det passer fint hertil. Dejen jeg brugte er den samme som til den opskrift jeg tidligere har postet, på Pizza. Klik her for at finde den.

Velbekomme

 

 

 

 

Fisk i fad med ris

Egentlig kalder vi, herhjemme, retten for “Islandsk fiskeret”. Men jeg har erfaret at islandsk fiske ting, af mange, forbindes med nedgravede og halvrådne fisk. Ligesom at mange forbinder grønlandsk madkultur med hvalspæk og langtidsstegt sælluffer. I Afrika spiser de kun laver som de hiver op af jorden og så videre og så videre. I forhold til Island så er denne ret helt autentisk og der bruges kun dejlige, simple og kendte råvarer. Faktisk så autentisk at min kone egenhændigt har bragt den til Danmark, efter at hun i sine ungdomsår, i en årrække, var bosat på øen.

Tilbage til navnet, så nøjes jeg med at kalde den Fisk i fad med ris.  Retten er super nem at lave, tillige med at der er masser af smag i den.

Jeg synes du skal hoppe op på cyklen og race hen til dit favorit indkøbssted og handle ind til nedenstående.

Til 4 personer skal du bruge:

400 gr.          fisk, (evt. torsk eller sej).

2 dl.              Ris

200 gr.          Rejer

200 gr.          Asparges

500 gr.          Champignon

2½ dl.           Fløde (kaffe eller madlavning)

100 gr.          Revet ost

½ tsk.            Karry

½ tsk.            Gurkemeje

Evt.  ærter

Fisken pocheres i let saltet vand og stilles til side. Ris koges i karry og gurkemeje, som anvist på pakken. Champignon ristes af på panden til væden er væk. Risen lægges i et smurt ildfast fad. Fisken anrettes ovenpå. Fordel champignon, asparges, rejer og ærter i fadet. Hæld fløden over retten og drys til sidst med revet ost.

Sættes i en varm ovn ved 180° i ca. 35 minutter.

Serveres straks med et godt stykke brød til.