Fish Fingers med asiatisk salat og sursød sauce

13129475_299266150405083_1005414100_n

Fish Fingers med asiatisk salat og sursød sauce

Man skal da have lov engang imellem at smæske sig i “fastfood”. MEN hvorfor så ikke lave det selv. Mange tænker de ikke gider, men fordele er mange.

De alt overskyggende fordele er at ved at tilberede din mad selv, er at du ved hvilke tilsætningsstoffer der er i maden, eller retter sagt, hvilke tilsætningsstoffer der IKKE er i din mad. Kig engang på de færdig retter du har til at stå i skabet, eller på nogle af dem der sælges i supermarkederne. Kig på varedeklarationen. Der er mange ting i, du aldrig selv kunne finde på at komme i. Ud over dette får du som regel alt for meget salt og sukker i færdigvarerne.

NÅ, vi skal videre.

Denne ret er bare dejlig. Mere er der ikke at sige om den.

Du skal bruge til 4 personer

600 gram hvid fisk. (jeg brugte torske ryg)

Til Panering: hvedemel, 2 sammenpisket æg og noget rasp.

Til salaten brugte jeg:

200 gram Spidskål

150 gram gulerod

1 squash

1 gul peberfrugt

1 rød peberfrugt

1 lille bakke sukkerærter

2 spsk fishsauce

1 spsk soya

1 spsk riseddike (eller alm. vineddike)

1½ spsk sukker

Til Sursød saucen brugte jeg:

½ dl. eddike

½ dl. sukker

1 ds (af de små) tomat koncentrat.

Du gør følgende.

Skær fisken på langs og vend dem i først mel, så æg og til sidst rasp. Læg dem på en tallerken. Varm en pande og kom olie på (rigelige med olie). Brun “fingrene” på alle sider. Læg dem i et ildfast fad og steg dem færdig i ovnen ved 180 grader i 7 minutter.

Salaten:

Skær spidskål i ultra tynde strimler. Skræl gulrødderne og skærm dem i tynde strimler. På samme måde skæres squash og peberfrugter. Put det hele i en skål og kom de våde ingredienser samt sukker i en anden lille skål. Når disse er blandet godt hældes de over grøntsagerne.

Sursød sauce.

Kom eddike og sukker i en gryde og kog det op. Tilsæt tomatkoncentraten. Smag til med sukker og salt.

Server eventuelt retten med et godt stykke brød.

God fornøjelse og velbekomme.

Tapas – Skinke og oste kroketter

20160517_120946

Tapas croquetas con jamón y queso 

1 lille bitte løg fint hakket

25 gr smør

50 gr hvedemel

2 1/2 dl mælk

Ca 140 gram skinke kogt og i tern eller strimler

100 gr revet cheddar

1 spsk Dijon sennep

Til panering:

Æg, mel og rasp

Rapsolie til stegning

Smelt smørret i en gryde. Sauter løget. Tilsæt melet lidt ad gangen. Bag det godt igennem. Tilsæt mælk af tre gange og rør godt. Når saucen koger begynder den at tykne. Kog igennem i Ca 4 minutter.Tilsæt skinke, sennep og ost og rør videre til osten er smeltet og saucen er blank.

Hæld saucen/dejen i en skål og afkøl den helt. I minimum et par timer eller natten over.

Tag en ske og form nogle kugler. Paner hver enkelt kugle,  ved at vende i mel,  herefter æg og til sidst i rasp.

Friter eller steg hver kugle til de er gyldne.

Serveres som én Tapas. Du kan lave kuglerne og frys dem ned. Når du så skal bruge dem tager du dem op og varmer dem i ovnen i små 10 minutter.

Velbekomme og god fornøjelse

Forloren hare

20160421_202658

Denne dejlige klassiker, som gennem tiderne er blevet elsket af både store og små.

Du får retten i den klassiske form, men du kan sagtens ændre dens form til rund, firkantet eller trekantet.

Til 4 personer:

500 gr. hakket kalv/flæsk

30 gr. salt

2 små løg

2 æg

30 gr. mel

½ dl. mælk

Bacon så det passer.

Start med at komme salt i det hakkede kød. Lad det stå og trække sammen. Pil løgene og blend dem sammen med mælken. Hæld det i farsen sammen med æg og mel. Ælt det godt og stil det på køl i ca. 30 minutter.

Imens kan du skrælle kartofler og lave din ynglings salat.

Tag farsen ud af køleskabet hvis den stadig er meget lind, kan du tilføje lidt mere mel. Ellers tager du en bradepande med bagepapir og lægger farsen heri. Form den som et brød og læg bacon omkring.

Stil den i en 200 grader varm ovn i ca. 20 minutter. Herefter hælder du vand i bradepanden således det står 1/3 del op af kødet. Steg videre i ovnen ved 160 grader i ca. 35 minutter.

Sæt kartofler over at koge.

Tag en gryde med 50 gram smør og smelt det. Kom en eller to spiseskefuld mel i og bag det af. Kom lidt kalvefond i og kog det kort.

Efter 20 minutter tager du bradepanden ud af ovnen og hælder væsken fra bradepanden igennem en sigte og ned i saucen. Sæt “haren” i ovnen igen.20160421_202634

Husk at holde øje med kartoflerne.

Kog saucen op og tilsæt en spiseske fuld ribsgele. Smag til med salt og peber og tilsæt evt lidt kulør.

Så er retten klar.

Skær kødet i skiver. Server med kartofler, sauce og salat.

Velbekomme og god fornøjelse.