Thai Kylling i sur/sød sauce

Denne ret er ikke blot indbydende i forhold til udseende og duft, den smager himmelsk og så tager den ikke ret lang tid at lave. Jeg er helt vild med asiatisk mad. Der er så mange smags nuancer og farver. Prøv det selv.

Ingredienser

4 stk. kyllingebryst

3 tsk rød karry pasta

2 spsk olie

4 gulerødder

ca. 40 gram ingefær

1 porre

1 chili rød

1 løg

1 hønsebouillonterning

½ liter vand

en sjat riseddike

1 drys rørsukker

1 bakke sukkerærter

1 bundt koriander

1 bundt mynte

Tilbehør:

Ris efter eget valg

Varm olien i en god gryde. Tilsæt karrypasta og brænd det godt i gennem. Tilsæt kyllingestykkerne. Steg til de får lidt farve. Tilsæt snittet løg, skiver af gulerod og finthakket chili og ingefær. Sauter dette i 3 minutter. Tilsæt ris eddike, vand og bouillonterning. Kog i ca. 10 minutter.

Tilsæt tynde skiver af  porre og finthakkede krydderurter og rørsukker.

Smag til med salt og sukker.

Serveres med kogte ris.

Velbekomme og god fornøjelse

Tortilla wrap med fajitas kylling, couscous og nachos

Her er en meget hurtig, men mega velsmagende aftensmad.

Jeg havde lidt travlt en dag og havde ikke så meget tid til at stå i køkkenet og lave aftensmad. Så jeg tog i det nærmeste supermarked og købte følgende:

1 pk. tortilla wraps

1 pose fajitas krydderi (står sammen med tortillas)

1 ps. nachos

1 pk kyllinge inderlår

1 ps. revet mozzarella

1 ps. færdig blandet salat

2 modne avocado

1 bøtte græsk yoghurt 10%

1 ps. Couscous

Da jeg kom hjem gjorde jeg følgende:

Tag 3 dl. couscous og hæld det i en skål. Kom lidt salt og lidt spidskommen i. kog 5 dl. vand og hæld det over i skålen til couscous’en. Lad det trække i 10 minutter

tag en pande og hæld lidt olie ved. Imens det bliver varm kan du tænde for ovnen på 180 grader.

Nu er panden varm så nu hælder du kyllinge inderfileterne i panden og steger dem til de er gyldne. Tilsæt fajitas krydderiet og steg videre i ca. 4 minutter.

Imens kan du halvere avokadoerne og tage kødet ud og putte det i en foodprocessor, sammen med lidt løg, stødt koriander og græsk yoghurt. Smag til med citronsaft og salt.

Hæld nachos i et ildfast fad og fordel osten. Sæt fadet i ovnen til osten er smeltet.

Varm evt tortilla’erne

Nu er det bare at servere det hele.

Tag en tortilla smør den med avocado dressing. Læg salat, couscous og kød på og server de varme nachos hertil.

Velbekomme og god fornøjelse

Skindstegt kulmule, pasta og safransauce

Denne dejlige ret er bare en ret du er nødt til at prøve.

Ingredienser til 4 personer:

ca. 1 kilo kulmule med skind

1 potte dild

Lidt salt

olie til stegning

Finpuds fisken og skær den i portionsstørrelser og drys med salt. Lad den hvile i en halv times tid, eller til 17 minutter før servering.

Tag en pande og varm den godt. Kom olie på panden og vent i 30 sekunder. Læg fisken på panden og steg kun på skindsiden. Når denne side er sprød. Læg fisken på en bageplade med bagepapir og sæt den i ovnen ved 180 grader i 7 minutter eller til en kernetemperatur på 50 grader.

Tag dem ud af ovnen og drys med rigeligt hakket dild.

Safransacue:

1 lille løg

en smule safrantråde

1 dl. fløde

1 dl. vand

½ terning af hønsebouillon.

1 klat smør

Hæld vendet i en lille skål. Put safrantrådene i vandet og lad det stå. Pil og hak løget fint.

Put smørret i en lille gryde og lad det smelte. Sauter løget og tilsæt bouillonterningen samt vandet med safran trådene.

Lad det koge et par minutter.  Tilsæt så fløden og lad det koge lidt ind.

Hold saucen varm til servering.

Garniture: 

300 gr Jordskokker

Rengør jordskokkerne og skær dem i tynde skiver. Steg dem på en varm pande med olie til de er gyldne.

250 gr. Champignon

Rengør svampene og steg dem i lidt smør på en varm pande.

3 stk. forårsløg

6 cherrytomater

Skær forårsløg i tynde skiver og tomaterne i halve.

Sauter dem kort på en meget varm pande med olivenolie.

Pasta

500 gr. frisk pasta efter eget valg.

Koges som anvist på pakken.

Servering

Anret fisken midt på tallerkenen hæld lidt sauce på.

læg garnituren omkring fisken. Læg pasta på saucen og skær evt lidt citron og læg ved.

Velbekomme og god fornøjelse.