Ferietid

Så blev det uge 7 og vinterferie for mange af os.

Hvad skal du bruge ferien til? Ferietid er lig med masser af tid til det man ikke lige overkommer i en travl hverdag. Det giver en dejlig fornemmelse at man har dage fri sammen med familie og venner. Det giver en god energiopladning til arbejdet, der venter forude.

Jeg startede denne søndag morgen med at bage dejlige boller og nyde dem sammen med min familie.1453632090531

Ferie og fridage giver mulighed for at få ryddet op, gjort rent, lavet motion, læst bøger, eller måske skulle du prøve at få bagt den kage du længe har tænkt på at få afprøvet. Eller få lavet marmeladen og syltet rødbeder. Eller vælge nogle retter som kræver lidt mere tid og kærlighed end du ellers har i hverdagen.

Tag konen, manden og børnene med i køkkenet og få lavet noget lækkert. Det er dejligt at være sammen om madlavningen. Det giver noget andet en at se TV sammen og så er der en gevinst i enden, nemlig, dejlig mad.

Du kan jo finde lidt inspiration på min side, til spændende retter.

Rigtig god fornøjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *