Orange marmelade

12728653_207239606303465_1595820991_n

Jeg har lige lavet denne fantastiske marmelade. Prøv den selv. Vi har købt et kumquat træ, som har givet os rigtig mange af de dejlige og lidt spøjse orange frugter. Det er lidt underligt, i starten, at man skal spise hele frugten med skal og det hele. Vi havde lidt for mange til at vi kunne få dem spist, så her er hvad jeg gjorde:

ca. 20 kumquats

skal og saft af 1 appelsin (øko naturligvis)

1 stang vanilje

ca. 75 gr. sukker.

kumquat-resized

Skær alle kumquats i kvarte og tag stenene ud. Læg frugten i en skål sammen med skal og saft. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. put dem i skålen sammen med vaniljestangen. Drys sukkeret over og dæk skålen med film og stil den i køleskabet i 24 timer.

Dagen efter hælder du indholdet i en gryde og koger det hele op. Når det når en temperatur på ca. 110 grader, er marmeladen færdig. Hæld den på skoldede glas med et tæt sluttet låg og stil det på køl.

Smager fantastisk på ost. Kan også bruges til tung dessert kage (evt. min chokolade konfekt kage, som du kan finde her på siden).

Prøv det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *