Forloren hare

20160421_202658

Denne dejlige klassiker, som gennem tiderne er blevet elsket af både store og små.

Du får retten i den klassiske form, men du kan sagtens ændre dens form til rund, firkantet eller trekantet.

Til 4 personer:

500 gr. hakket kalv/flæsk

30 gr. salt

2 små løg

2 æg

30 gr. mel

½ dl. mælk

Bacon så det passer.

Start med at komme salt i det hakkede kød. Lad det stå og trække sammen. Pil løgene og blend dem sammen med mælken. Hæld det i farsen sammen med æg og mel. Ælt det godt og stil det på køl i ca. 30 minutter.

Imens kan du skrælle kartofler og lave din ynglings salat.

Tag farsen ud af køleskabet hvis den stadig er meget lind, kan du tilføje lidt mere mel. Ellers tager du en bradepande med bagepapir og lægger farsen heri. Form den som et brød og læg bacon omkring.

Stil den i en 200 grader varm ovn i ca. 20 minutter. Herefter hælder du vand i bradepanden således det står 1/3 del op af kødet. Steg videre i ovnen ved 160 grader i ca. 35 minutter.

Sæt kartofler over at koge.

Tag en gryde med 50 gram smør og smelt det. Kom en eller to spiseskefuld mel i og bag det af. Kom lidt kalvefond i og kog det kort.

Efter 20 minutter tager du bradepanden ud af ovnen og hælder væsken fra bradepanden igennem en sigte og ned i saucen. Sæt “haren” i ovnen igen.20160421_202634

Husk at holde øje med kartoflerne.

Kog saucen op og tilsæt en spiseske fuld ribsgele. Smag til med salt og peber og tilsæt evt lidt kulør.

Så er retten klar.

Skær kødet i skiver. Server med kartofler, sauce og salat.

Velbekomme og god fornøjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *