Laks med spidskålsalat og dejlige kartofler

13329073_1709449209309599_943602427_n

Prøv denne smagfulde ret og ovenikøbet er meget nem at lave.

Til 4 personer skal du bruge:

4 lakse steaks

600 gram nye kartofler

1 sommerspidskål

1 æble

lidt dild

2 dl. græskyoghurt

½ spsk dijon sennep

½ spsk sød sennep.

Start med at gøre dine kartofler rene for jord. Skær dem i halve og læg dem i en bradepande med bagepapir. Drys lidt salt på og en smule olie. Vend det godt sammen. Bages i ovnen ved 180 grader i ca 20 minutter. Tjek dem en gang i mellem. De må IKKE få for meget.

sæt også lakse stykkerne på en bageplade med bagepapir. Drys med lidt salt. Tilberedes i ovnen ved 180 grader i ca. 8 minutter (kerne temperatur på 50 grader.). HOVSA, reglerne siger vist at fisk skal have minimum 60 grader. Ja ja ja…. det gør jeg bare ikke. Du får den bedste spisekvalitet ved 50 grader og der er ingen farlige bakterier eller parasitter der overlever denne tilberedning.

Til Salaten snitter du spidskålen i tynde strimler. Fjerner kærnehuset i æblet og skære det i fine tern. Finhak dilden. Bland græsk yoghurt og de to gange sennep i en skål og smag til med salt. vend grøntsagerne i.

WUPTI, nu har du en lækker ret. Anret gerne som jeg har gjort det.

Rigtig god fornøjelse og velbekomme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *