Tortilla wrap med fajitas kylling, couscous og nachos

Her er en meget hurtig, men mega velsmagende aftensmad.

Jeg havde lidt travlt en dag og havde ikke så meget tid til at stå i køkkenet og lave aftensmad. Så jeg tog i det nærmeste supermarked og købte følgende:

1 pk. tortilla wraps

1 pose fajitas krydderi (står sammen med tortillas)

1 ps. nachos

1 pk kyllinge inderlår

1 ps. revet mozzarella

1 ps. færdig blandet salat

2 modne avocado

1 bøtte græsk yoghurt 10%

1 ps. Couscous

Da jeg kom hjem gjorde jeg følgende:

Tag 3 dl. couscous og hæld det i en skål. Kom lidt salt og lidt spidskommen i. kog 5 dl. vand og hæld det over i skålen til couscous’en. Lad det trække i 10 minutter

tag en pande og hæld lidt olie ved. Imens det bliver varm kan du tænde for ovnen på 180 grader.

Nu er panden varm så nu hælder du kyllinge inderfileterne i panden og steger dem til de er gyldne. Tilsæt fajitas krydderiet og steg videre i ca. 4 minutter.

Imens kan du halvere avokadoerne og tage kødet ud og putte det i en foodprocessor, sammen med lidt løg, stødt koriander og græsk yoghurt. Smag til med citronsaft og salt.

Hæld nachos i et ildfast fad og fordel osten. Sæt fadet i ovnen til osten er smeltet.

Varm evt tortilla’erne

Nu er det bare at servere det hele.

Tag en tortilla smør den med avocado dressing. Læg salat, couscous og kød på og server de varme nachos hertil.

Velbekomme og god fornøjelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *