Kroketter med skinke

Croquetas con jamon

Ingredienser

25 gr. smør

½ løg

50 gr, hvedemel

2½ dl. mælk

140 gr. skinke

100 gr. revet ost (gerne blanding af mozzarella og cheddar)

1 tsk sennep

2 spsk fløde (kan udelades)

Smelt smørret i en gryde. Tilsæt løget som er skåret i fine små stykker. Tilsæt melet og rør det godt sammen. Tilsæt mælk og pisk det til en smidig, ensartet tyk dej.

Tag gryden af blusset og tilsæt de andre ingredienser. rør i den varme masse til osten er smeltet. Sæt det på køl i minimum 2 timer, gerne natten over.

Når massen er stivnet helt tager du en teske og laver nogle kugler på størrelse med en valnød.

Vend kuglerne i mel, æg og rasp (i nævnte rækkefølge). Tag en pande med godt med rapsolie og steg kuglerne gyldne.

Hold dem varme i ovn. Du kan også fryse dem ned og tage dem op efter behov. Her skal de blot varmes i ovnen.

God fornøjelse og velbekomme

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *