Steg af kylling med overraskelser

Steg af kylling med overraskelser

Inspireret af mange gode instagram sider har jeg lavet denne lækre ret. Den er ikke sund, men det smager fantastisk.

Til 6 personer brugte jeg:

5 stk. kyllingebryst

1 glas basilikumspesto

1 pose revet mozzarella

rigelig med bacon i skiver.

Start med kyllingebrysterne. Flæk dem med en skarp kniv. Det er vigtigt at du ikke skærer helt igennem, men kun således at de hænger sammen på én af “langsiderne” og at de kan åbnes og således at de fylder dobbelt så meget.

Læg et stykke madfilm på bordet og fordel kyllingebrysterne således at de danner et rektangel.

Fordel nu pesto på hele stykket og gør det samme med det revet ost.

Rul kødet sammen ved hjælp af filmen. Læg den på køl i lidt tid.

Læg baconskiver tæt sammen på et skærebræt. Der skal være nok så det passer til længden af den kyllingesteg du har i køleskabet. Tag “steget” ud af køleskabet og placer den forsigtigt på bacon firkanten. Fold bacon rundt om kyllingestegen og løft den forsigtigt over på en bageplade med bagepapir. Husk at placeren bacon enderne ned af.

Sæt stegen i ovnen ved 180° i ca. 35 minutter, eller benyt et stegetermometer og tag stegen ud af ovnen ved 70°.

Server din ynglings kartoffel eller pasta til. Husk selvfølgelig en god salat.

Velbekomme og god fornøjelse

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *