Lasagne

En god “ægte” lasagne skal bestå af frisklavet pasta, ragú (kødsauce) og en bechamelsauce. Nedenstående vil du få opskrifter på alle tre dele som du samler til din lasagne.

Pasta:

400 gr. Durum hvedemel

100 gr. Hvedemel

5 æg.

En lille sjat olivenolie og lidt salt

Melet blandes og lægges på bordet. Lav en fordybning i melet og slå æggene ud heri. Tilsæt lidt olie og salt

Pisk æggene sammen med en gaffel således at melet opsuges. Bliv ved så længe du kan. Brug herefter hænderne og ælt dejen til en ensartet masse.

Pak den i film og sæt den på køl i 30 minutter. Rulles herefter ud på pastamaskine til tykkelse 5. I ca. 10 cm. Bredde.

Fyld (Ragú=kødsauce)

3 kg oksekød hakket

8 fed Hvidløg

4 stk. løg

6 stk. gulerod

1 stk. blegselleri

3 kg. Hakket oksekød

4 dl. Hvidvin

1 ds. Flåede tomater

½ ds. Tomat koncentrat

Salt og peber og oreganooregano

Grøntsagerne skæres i små stykker og brunes i smør eller olie i en stor gryde. Tilsæt kød og brun for kraftig varme. Tilsæt hvidvin og kog alkoholen væk. Tilsæt flåede tomater og oregano. Smag til med salt og peber.

Lad det hele koge i 45 minutter eller mere.

Bechamel

1 liter mælk

100 gr. Smør

100 gr. Mel

Salt, muskat og revet parmesan

Smelt smør i en gryde. Tilsæt mel og bag det af.

Tilsæt mælk lidt efter lidt og kog det godt igennem. Tilsæt salt, muskat og parmesan.

Saml lasagnen. Start med at smøre en bradepande. Kom et tyndt lag kødsauce i. Herefter pastaplader. Så bechamel efterfulgt af kødsauce. Gentag dette så du minimum har 5 lag. Slut af med kødsauce og lidt bechamel.

Bages i ovnen ved 160 grader til den når kernetemperatur på 75 grader.

Serveres eventuelt med en god salat og et stykke frisk bagt brød.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *