Kategoriarkiv: Det varme køkken

Pasta salat med kylling

20160419_102516

Lækker pasta salat til frokost, middag eller madpakken.

Sørg ALTID for at smage pastaen til med surt og sødt. Dette skal du gøre fordi kogt, kold pasta ikke smager af noget som helst.

Til denne version brugte jeg:

ca 200 gr Pasta penne

1 Broccoli hoved

200 gr. Grillede peberfrugter

1 bundt Forårsløg

1 bundt Persille

100 gr. Ristede solsikkekerner og græskarkerner

2-3 stk. Stegt kyllingebryst

Kog pastaen efter anvisningerne på posen. Når de er kogte skal du afkøle dem. Hæld dem i en sigte og øs med koldt vand til de er kolde.

Damp eller blancher broccolien som er skåret i passende buketter. Afkøl i koldt vand.

Skær peberfrugterne i halve og læg dem på en bageplade med bagepapir. Gnid lidt olivenolie på og sæt dem i en varm ovn ved 200 grader i cirka 20 minutter eller til de bliver mørke/sorte på overfladen. Tag dem ud og lad dem køle lidt. Put dem i en frostpose i 10 minutter. Herefter kan du nemt pille skindet af. Skær dem i passende størrelser.

Hæld solsikkekerner og græskarkerner i en bradepande med bagepapir og sæt dem i ovnen i 10 minutter ved ca. 190 grader. Tag dem ud og lad dem afkøle i bradepanden.

Skær forårsløg i cirka 1 cm skiver.

Skyl og pluk persile i passende størrelser.

Skær de stegte kyllingebryst i skiver.

Tag en stor skål. Hæld pastaen i og pres saften fra en halv citron i skålen. Hæld lidt ahornsirup i. Brug dine hænder til at massere syre/sødmen ind i pastaen.

Nu blander du de andre ingredienser i og serverer for dine kære

Velbekomme og godfornøjelse.

 

 

Boller i karry

ed33b4ce-a435-4dba-ba22-b4bef7589da8

Til 4 personer skal du bruge

400 gr. hakket kalv/flæsk

15 gr salt

1 æg

1 løg pillet og revet

50 gr. mel

1 løg skrællet og i små tern

1 æble skrællet og i små tern

1-2 tsk karry

30 gr. smør

1 dl. mælk

3 dl. ris

salt og peber

Start med farsen.

Tag det hakket kød og kør det sej med salt (dette betyder jo blot at ecbc604d-bc8d-40e2-a96a-da393d38de4edu kommer salt i og ælter det et kort øjeblik). Ordn i mens løg og æbler.

Kom nu løg, mel og æg i farsen og ælt det til en ensartet fars. Sæt det på køl. I mens sætter du en pæn stor gryde på blusset og hælder rigeligt med vand i. Kast lidt salt i også. Når det koger tager du farsen ud og former små kødboller. Dump dem i vandet. Efter et stykke tid kommer de op til overfladen, så er de tæt på at være færdige. Kog lidt videre og hold dem varme.77772386-6ad8-4514-b271-f69c7aaf0bc3

I en anden gryde, smelter du smørret. Sauter løg og æbler. Når de er klare kommer du karry i og “brænder” denne af. Så tilsætter du melet og rører og rører og rører til det er en sjov dej. Tilsæt lidt af mælken og rør KRAFTIGT til du får en lidt mindre sjov dej. Tilsæt lidt mere mælk. Nu skulle det gerne begynde at ligne en meget tyk sovs (sauce, undskyld). Tilsæt nu lidt af kogevandet fra kødbollerne. Se, nu begynder det at ligne en dejlig sauce. Jeg plejer på nuværende tidspunkt at tage gryden fra og blende saucen, så jeg får en glat sauce. Sæt gryden tilbage på blusset. Smag til med salt og peber. Er saucen for tyk, tilsætter du lidt mere kogevand. Er den for tynd, kan du jævne den med maizena.

Kog dine ris, efter anvisninger på posen.

Jeg plejer at servere retten med gulerodssalat. ed33b4ce-a435-4dba-ba22-b4bef7589da8

Noget der twister retter rigtig godt er mango chutney. Prøv det.

Nu skal du bare sætte gryderne på bordet og tilkalde familien.

Hyg jer og velbekomme.

 

 

 

 

 

 

 

ecbc604d-bc8d-40e2-a96a-da393d38de4e 77772386-6ad8-4514-b271-f69c7aaf0bc3

Nachos med kylling

Nachos med kylling. 

11427400_106365029762615_1264322229_n

Min søn fandt denne ret på nettet en dag. Vi lavede den sammen og det smagte vildt godt.

Du skal bruge:

4 personer

Nachos (du kan lave dem selv, men vi købte dem)

3 stk. kyllingebryst

chilipulver, hvidløgspulver, salt

BBQ sauce (det kan du lave selv, men det købte vi også)

LøgNachos2

Bacon

Tomat

Rødløg

Persille

Cheddar

Mozzarella

Avocado

Cremefraiche

Start med at stege bacon i ovnen til det er sprødt (190 grader i ca. 13 minutter).

Skær kødet i tern og steg dem på en pande i lidt olie. Når de har fået lidt farve tilsættes lidt salt, lidt hvidløgspulver og lidt chili. Efter et par minutter tilsætter du BBQ saucen og steg endnu et par minutter.

Du tager nu et ildfast fad og starter med at lægge nachos, herefter kød, så ost, løg, tomat, persille og bacon. Gentag dette en gang mere. Sæt fadet i ovnen i 180 grader i ca. 15 minutter. Nachos1

Imens dækker du bord og du tager avocadoen og skær den i skiver.

Tag fadet ud af ovnen og drys med avocado og cremefraiche

Velbekomme og god fornøjelse.

 

 

 

Økologisk Kylling

Mange har prøvet det. Mange har undladt at gøre det. Mange kan se det er en god idé. Jeg taler om at købe økologisk fjerkræ.

Salget af økologiske produkter er i fremgang, men når det kommer til kød, så er vi mange der synes det er for dyrt.

Jeg stod, den anden dag, og kiggede ned i køledisken med fjerkræ. Jeg valgte en økologisk kylling på 1.400 gram til 125 kroner. Umiddelbart er det meget dyre for fjerkræ end hvad konventionelle kyllinger koster. Men i forhold til godt konventionelt oksekød, er det ikke så stor forskel. Vi er bare blevet vant til at kyllinger ikke må koste noget.

Jeg tilberedte kyllingen i ovn, på rodfrugter, serveret med nogle dejlige stegte kartofler og en kold dressing. Nøj det smagte godt. Kødet var fantastisk og der var nok til 4 personer. Kødet var saftigt og mørt. Det er ikke sidste gang jeg køber økologisk fjerkræ og jeg kan kun anbefale andre om at gør det samme.

Opskriften er her:

1 økologisk kylling

3 gulerødder

1 squash

250 gr champignon

700 gr. kartofler

Olier, salt, dit favorit krydderi,

Cremefraiche eller græsk yoghurt.

Tag og skræl og snit alle grøntsagerne i mundrette stykker. Læg dem i et ildfast fad, som du har beklædt med bagepapir. Vend lidt olie og salt i .

Kyllingen krydres med salt og dit ynglings kryddeØkokylling3ri. Læg kyllingen, med brystet ned af, på grøntsagerne og kast fadet i ovnen ved 225 grader i 20 minutter. Imens rengør du kartoflerne og skær dem i tynde skiver. Læg dem i vand i 15 minutter, således de kan udtrække noget af stivelsen.

SkØkokylling2ru herefter ned til 180 grader og vend kyllingen, således at brystet vender opad. Gi den ca. 35 mere. Den skal være dejlig mør.

Herefter lægges kartoflerne i en bradepande og vendes med olie og salt og sættes ind i ovnen ved 180 grader i ca. 30 minutter. Bestpotatoe

Tag cremefraichen og vend den med krydderier.

Velbekomme og god fornøjelse.

Økokylling1

Rejer indbagte i Orly dej

Indbagte rejer

20160319_185601

Disse lækre rejer er nok ikke de sundeste, men de er dælme gode. Frisklavet og sprøde er de stærkt vanedannende. Prøv dem.

Opskriften på dejen, giver en for stor mængde, men det er svært at lave mindre. Du kan gemme dejen en dag eller to i køleskabet, men “luften” går lidt af dejen. Du kan bruge dejen til alt indbagt, så som løgringe, kyllingestykker, grønsager m.m.

Du skal bruge:

250 gr. Mel

1 æg

2 dl. Øl

1 dl. Lunken vand

½ dl. Olie

Salt og sukker

2 piskede æggehvider

Rejer

Rapsolie

Mel, æg, øl, vand, olie samt salt og sukker piskes sammen til en glat dej. Hviler 1 time, hvorefter de stiftpiskede hvider vendes i.

20160319_172516

 

 

 

Rejer dyppes i dejen og friteres i masser af olie.

Prøv dem sammen med thai-mad.

Velbekomme

 

 

Asiatisk lyn wok med oksekød

20160319_174905

Jeg er meget begejstret for det asiatiske køkken. Jeg synes de virkelig formår at udnytte råvarerne på en enestående måde. Deres måde at sammensætte smagene på fascinerer mig meget.

Jeg har lavet denne ret, som jeg synes du også skal prøve. Det sværeste ved det asiatiske køkken er faktisk, alle de fine udskæringer det kræver. Alle ingredienser skal skære i tynde juliene, hvilket betyder tynde ensartede strimler. Dette gøres fordi, man lyn steger retterne. Det kaldes også “STIR FRY”. Wokken, som tidligere har været hvermands eje, men som er kommet lidt ud på et “not trendy” niveau, er konstrueret således at siderne på wokken bliver pokkers varme. Det udnyttes til at slynge ingredienserne rundt på siderne. Derfor “stir fry”.

Jeg brugte følgende ingredienser til denne dejlige ret:

4 personer

300 gram oksefilet (eller andet mørt kød)

75 gram peanuts

½ dl olie

200 gram sukkerærter

50 gram babymajs

½ squash

2 gulerødder

75 gram spidskål

2 stk. forårsløg

30 gr. frisk ingefær

1 rød chili

½ dl fish sauce

½ dl. soja

½ dl. Ris eddike (eller anden eddike)

Salt, sukker

Olie til stegning.

Tag en blender og blend peanuts og soja. Skær kødet i tynde strimler og vend dem med soja/peanuts blandingen. Lad det trække imens du skære Gulerødder, kål, forårsløg og ingefær juliene (tynde strimler).

Varm din wok op med olie og lyn steg kødet i ca. 3 minutter. Tag kødet op og sæt det til side. Lyn steg grønsagerne på skift. Tilsæt kødet fra tidligere, sammen med saft/marinaden der er ved kødet.

Tilsæt fish sauce, soja og eddike og kog godt igennem. Smag til med salt og rørsukker.

Server med nudler og måske indbagte rejer, (den opskrift kan du også finde her på min blog).

God fornøjelse

Velbekomme

Kyllingebryst med krydderurter og sauteret grønt

12519611_585345298294535_1693871797_n

Her er endnu en let og lækker ret, som sagtens kan laves på en time.

Det store trick her, er tilberedningen af kyllingbrystet. Mange her tendens til at vold stege deres kylling. Vi skal naturligvis være omhyggelig med ikke at servere rå kylling. Men det må heller ikke komme helt over i den anden grøft, hvor man får en meget dårlig spise kvalitet.

Til denne ret til 4 personer skal du bruge:

4 stk. kyllingbryst

1 bundt persille (bred eller krus)

1 bundt salvie

salt og lidt olie

500 gr. frisk båndpasta (vælg den du bedst kan lide. Jeg skal nok komme med opskrift senere på hvordan du laver din egen båndpasta)Grøntsager2 Squash

1 stk. porre

½ Squash

½ Aubergine

3 gulerødder

4 små eller 1 stor peberfrugt

2 tsk. hvidløgspuré 

lidt svampe

Olie, salt, tørret oregano

En lille sjat fløde

Start med kyllingbrysterne. Gnid dem god med groft salt og læg dem i et ildfast fad. Tag krydderurterne og hak dem fint. Bland dem evt med lidt olivenolie og fordel det over kyllingerne. Put dem i en 100 grader varm ovn. Julienne grønt

Skær alle dine grønsager i julienne, som du kan se på billedet her.

Tag en stor stege pande, en wok eller en gryde og varm den med lidt olivenolie. Kast porre og gulerødder ned og slyng dem i den varme olie (det er også det, der kaldes Stir Fry. Det er sådan lidt mere fancy måde at sige det på). Tilsæt alle de andre grønsager og lad dem slynge og hygge sig i varmen til de er al dente. Tilsæt fløde og lidt salt og smag til.

Nu er det tid til at skrue ovnen op på 170 grader i ca. 10 minutter. I mellem tiden koger du vand med salt og en anelse olie. Når vandet koger kommer du din pasta i. Kog og rør i ca. 4 minutter.

Anret og server.

Velbekomme

Mørt andebryst med stuvet kartoffel kompot

12798122_969367379765288_1348073207_n

Den anden aften lavede jeg denne skønne ret til min kone og jeg.

Ingen af os gad ud og handle, så jeg kiggede i fryseren for inspiration. Der fandt jeg en pose bønner (haricots verts), en pose majs og et andebryst.

I køleskabet var der en halvtom pose med kartofler og en sjat fløde.

Efter andebrystet var optøet, tog jeg skindet af. Jeg synes egentlig skindet smager godt, men det er så frygteligt fedt. Brystet lagde jeg på en tallerken og krydrede det med salt, peber og rosmarin. Bare lad tallerkenen med andebrystet stå på køkkenbordet og trække. Så tog jeg og skrællede kartofler. kom dem i en gryde og kogte dem møre. Imens blancherede jeg bønnerne og majsene. Jeg sigtede vandet fra. Jeg pillede et løg og skar det i både. Løget sauterede jeg i en gryde i lidt olie. Tilsatte de kogte kartofler og moste dem let med et piskeris. Så tilsatte jeg salt og bønner og majs. Røre, røre, røre. Så tilsatte jeg fløde og smage herligheden til med salt.

Andebrystet stegte jeg i mellemtiden på en meget varm pande med olie. Jeg brunede den på begge sider og skruede ned på svag varme indtil kernetemperaturen var ca. 60 grader. Så lod jeg den trække.

Imens dækkede jeg bord. Trak en god flaske rødvin op.

Prøv det

Velbekomme

#Fajitas kylling.

Kyllingbryst i fajitas krydderi

12728640_807296129382856_1846045964_n

Jeg har lavet denne ret på mit arbejde, som viste sig at være en stor succes. En fantastisk oplevelse med dejlig krydret og mega saftigt kød. Derfor skal du naturligvis have muligheden for at lave den selv.

Jeg brugte:

Kyllingbryst

 

salt

Paprika

Karry

Spidskommen

Stødt koriander

Hvidløgspulver

Chilipulver

Olie

Bage kartoffel

olie salt

Salat

Syltet græskar

Græsk yoghurt

frisk dils

Frisk purløg

Frisk persille

Kuvert brød

Tag kyllingebrysterne og læg dem i en skål. Bland alle krydderier og olie og vend det godt ind i kødet. Lad kødet trække lidt (fedt hvis du20160226_110359 har overskud til at gøre det dagen før. Det giver mere smag). Pak hver bryst filet ind i husholdningsfilm. Bemærk det skal være en film der kan klare temperatur på 100 grader. Tjek det på emballagen. Fordelen ved denne indpakning, er at du beholder saft og kraft inde i kødet.

Sæt en gryde med vand over at koge. Når vandet koger kommes ruller i og der skrues ned for varmen. Rullerne skal pochere, hvilket betyder dette . Klikkede du på linket? 🙂 Rullerne er færdige efter ca. 20 minutter.

Kartofler

Skær kartoflerne i tern og læg dem i en bradepande beklædt med bagepapir. Vend kartoflerne med olie og drys med salt. Bag dem i ovnen ved 190 grader i ca. 35 minutter. Vend dem gerne undervejs.

Salat

Find din ynglings salat og skyl den. Mix den med noget syrligt. Jeg brugte syltede græskar, som vores elev har lavet. Det er blot en hokkaido græskar der  bliver skrællet og kerne fjernes. Herefter koges en syltelage af eddike, sukker, anis og andet sjovt. Når lagen koger og sukkeret er smeltet lægges tynde skiver af græskaren i lagen og koger et par minutter. Herefter hældes hele mollevitten på glas med tætsluttede låg.

Du kan naturligvis bruge andet end dette til din salat. Kig på hylderne i supermarkedet. De har et stort udvalg spændende sylte ting, hvis du endnu ikke er klar til at kaste dig ind i sylteverdenen.

Bland salaten og stil den til side indtil spisning.

Dressing

Tag krydderurterne og skyl dem grundigt. Slyng dem tørre og hak dem fint. Bland dem i den græske yoghurt. Smag til med salt. Gem til spisning.

Anret tallerkenerne som ovenstående billede. Jeg serverede kuvertbrød til, Da jeg synes det passer fint hertil. Dejen jeg brugte er den samme som til den opskrift jeg tidligere har postet, på Pizza. Klik her for at få opskriften

Velbekomme

Paneret torsk

Lækker ret med Torsk 

12383505_842837032509580_1571916994_n

Jeg har lavet denne ret på mit arbejde, som viste sig at være en stor succes. Derfor skal du naturligvis have muligheden for at lave den selv.

Jeg brugte:

Fersk torsk (ryg eller filet)

æg

mel

karry, salt og havreklid

Bage kartoffel

olie salt

Salat

Syltet græskar

Græsk yoghurt

frisk dils

Frisk purløg

Frisk persille

Kuvert brød

Tag fisken og skær den i portions størrelser. Drys med salt og stil dem køligt. Saltet gør at du binder væsken i fisken, således at den efter tilberedning vil være dejlig saftig.

Kartofler

Skær kartoflerne i tern og læg dem i en bradepande beklædt med bagepapir. Vend kartoflerne med olie og drys med salt. Bag dem i ovnen ved 190 grader i ca. 35 minutter. Vend dem gerne undervejs.

Salat

Find din ynglings salat og skyl den. Mix den med noget syrligt. Jeg brugte syltede græskar, som vores elev har lavet. Det er blot en hokkaido græskar der  bliver skrællet og kerne fjernes. Herefter koges en syltelage af eddike, sukker, anis og andet sjovt. Når lagen koger og sukkeret er smeltet lægges tynde skiver af græskaren i lagen og koger et par minutter. Herefter hældes hele mollevitten på glas med tætsluttede låg.

Du kan naturligvis bruge andet end dette til din salat. Kig på hylderne i supermarkedet. De har et stort udvalg spændende sylte ting, hvis du endnu ikke er klar til at kaste dig ind i sylteverdenen.

Bland salaten og stil den til side indtil spisning.

Dressing

Tag krydderurterne og skyl dem grundigt. Slyng dem tørre og hak dem fint. Bland dem i den græske yoghurt. Smag til med salt. Gem til spisning.

Panering af fisken12328461_1258143560868769_1663693415_n

Tag fisk ud fra køl. Vend dem i mel, sam
menpisket æg, og til sidst havreklid der er blandet med karry. Tag en pande der passer i
størrelse. Varm den godt. Hæld olie og kom også en god klat smør på. Når smørret er holdt op med at bruse lægger du fisk

en på og steger dem gylden som på dette billede.

Når fisken er stegt færdig, (50 grader i centrum temperatur),
anretter du tallerkenerne som ovenstående billede. Jeg serverede kuvertbrød til, Da jeg synes det passer fint hertil. Dejen jeg brugte er den samme som til den opskrift jeg tidligere har postet, på Pizza. Klik her for at finde den.

Velbekomme